
En regning på 70.000 kroner på en måned alene for at holde virksomhedens antivirusprogram opdateret.
Det har været virkeligheden for energivirksomheden Nukissiorfiit - førhen også kendt som Grønlands Energiforsyning - der sørger for el, vand og varme til borgere og virksomheder i Grønland.
Regningen for Nukissiorfiits forbrugsafregnede internet har været løbet løbsk, blandt andet fordi virksomhedens antivirusprogram har fået lov at hente opdateringer til alle computere i virksomheden, i stedet for at download af opdateringer er blevet styret centralt.Det er der nu rettet op på med en ny firewall-løsning til Nukissiorfiit, som tæller 400 medarbejdere fordelt på et hovedkontor i Nuuk og 16 afdelinger placeret over hele Grønland.
Læs mere på: version2.dk