
per 21st June 2009
1. Bestilling
Kurser kan bestilles ved henvendelse til Liga Distribution ApS, Fælledvej16 D, 2200 København N, Danmark, telefon: +45 35 36 95 05, e-mail: training@liga.dk, web: www.liga.dk/training.
2. Kursustider
Medmindre andet er aftalt eller fremgår af ordrebekræftelsen, starter kurserne kl. 09.00 og slutter kl. 17.00.
3. Kursusmaterialer
Medmindre andet er aftalt, er kursusmateriale inkl. i kursusprisen.
4. Hotel og transport
Kursusdeltageren står selv for betaling af hotel og rejseomkostninger. Se vores hjemmeside og/eller bekræftende e-mail for informationer om lokale hoteller og kørselsvejledning.
5. Afbestilling
Aflysning eller flytning er tilladt frem til 30 arbejdsdage før kursusstart, og kursusudgiften krediteres. Ved afbestilling 30 arbejdsdage før kursusstart eller senere, debiteres hele kursusafgiften. Kursuspladsen kan overdrages til en anden person uden ekstra omkostninger. Vær opmærksom på, at en afbestilling altid skal bekræftes af Liga Distribution for at være gyldig.
6. Kursusændring
Liga Distribution forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre et kursus uden varsel eller forpligtigelser. Eventuel indbetalt kursusafgift refunderes eller bruges som betaling ved senere kursusbooking.
7. Betalingsvilkår
Faktura sendes separat til køber, og betaling skal være Liga Distribution i hænde senest 14 dage før kursusstart medmindre andet er angivet på fakturaen. Alle priser er ekskl. moms.
8. Ophavsret
Alt kursusmateriale, såsom udstyr, manualer og video, som køber får adgang til i forbindelse med kurset, er ophavsretligt beskyttet og må på ingen måde kopieres.
9. Kursusbevis og evaluering
Enhver kursusdeltager kan anmode Liga Distribution om at modtage et kursusbevis for gennemført kursus. Ved kursets afslutning bliver kursusdeltageren bedt om at udfylde et evalueringsskema vedrørende kurset.
10. Sprog
Vær opmærksom på, at de fleste kurser gennemføres på engelsk ligesom materiale og præsentationer overvejende vil være på engelsk.