Bookmark and Share
mandag 01. sep 2008 00:00

Region Midtjylland reducerer omkostninger med Novell Indentity Manager

Kategori: Novell, Succeshistorie

Steria designer og implementerer løsning til Region Midtjylland

Region Midtjylland reducerer omkostninger til identitetsstyring og sikkerheds-administration for sine 33.000 medarbejdere med en løsning, der er designet og implementeret af it-serviceleverandøren Steria. Løsningen samler en tidligere spredt organisationsstruktur, gør oprettelse af nye brugere hurtigere, forenkler applikations-login, forbedrer sikkerhed og kontrollerbarhed samt frigør tusindvis af mandetimer hvert år.

Steria - førende it-serviceleverandør i Europa - har arbejdet tæt sammen med Region Midtjylland om at designe og implementere en identitetsstyrings- og sikkerhedsadministrationsløsning.
 
Løsningen indeholder bl.a. skræddersyede, rollebaserede workflows til brugeradministrationen - et område, hvor netop Steria er anerkendt som førende leverandør og sparringspartner:
 
"Et af Sterias nøgleområder har i mange år været levering af workflowløsninger. Og vores høje kvalitet i leverancen og store erfaringsmasse er i samarbejdet med vores kunder blevet udnyttet til at udvikle en state-of-the-art business process management (BPM) løsning, der er næste generation af løsninger inden for proces- og forretningsoptimering", udtaler Sterias adm. direktør Peter N. Østerbye.
 
"Vores samarbejde med Region Midtjylland var derfor en oplagt mulighed for at kombinere vores forretningsmæssige og tekniske færdigheder - og samtidig være med til at løse en stor organisatorisk udfordring og levere markante fordele", uddyber han.
 
Også Region Midtjylland selv udtrykker stor tilfredshed med projektet ved bl.a. at fremhæve Sterias stærke kompetencer på identitetsstyringsområdet og selskabets åbne og meget professionelle tilgang til det.
 
Udfordringerne efter kommunalreformen
Region Midtjylland, der er en af de fem administrative regioner i Danmark, har ansvar for at levere sundhedsydelser til regionens 1,2 millioner indbyggere (red.: 22 pct. af Danmarks befolkning) og for at understøtte administrationens 33.000 medarbejdere i at drive en række sociale institutioner og koordinere regionale udviklingsaktiviteter.
 
Som følge af kommunalreformen stod den nye administration over for udfordringen med at integrere mange spredte it-ressourcer og organisationsenheder. Og Region Midtjylland havde især behov for at opbygge en ensartet, centraliseret identitetsstyringsarkitektur, så medarbejderne kunne få sikker adgang til fælles tjenester og data.
 
De lokale hospitaler og institutioner varetager selv egne brugere, men for de nye fælles it-systemer var arbejdsgangene med en betydelig manuel administration ikke effektive nok til den nye organisation.
 
Resultater, der giver mulighed for at rykke hurtigere
Region Midtjyllands administration vurderer at kunne reducere den tid, der går med brugeradministration med 70 pct. ved brug af den nye løsning. Det vil frigøre tusindvis af mandetimer hvert år og samtidig øge servicekvaliteten. Desuden holder løsningen omkostningerne nede og tilvejebringer meget højere kvalitet med øjeblikkelig adgang til systemerne - "i stedet for, at brugerne må vente i flere dage", som det hedder.
 
Løsningen har også forbedret sikkerheden, fordi den sørger for, at tidligere medarbejdere automatisk mister deres adgangsrettigheder. Samtidig har den detaljerede logs til kontrolformål, hvilket giver Region Midtjyllands ledere et klart billede af deres medarbejderes adgangsrettigheder og aktiviteter - og er således med til at give tættere relationer mellem forretningen og it-funktionen.
 
Region Midtjyllands løsning, der er designet og implementeret af Steria, bygger på anvendelse af Novell Identity Manager.