Bookmark and Share

Sikkerhed og overblik

999 TripleNine Astaro case 2010

TripleNine Fish Protein Amba er en dansk virksomhed med 140 ansatte, som arbejder med fremstilling og salg af fiskemel. Virksomheden har brugt Astaro siden 2006, hvor de installerede deres første Astaro firewall. Siden da har de fulgt med Astaros produktudvikling på services og har opdateret løbende.

Med Astaros konstante optimering og produktudvikling sikrer de, at deres kunder altid er på forkant med tendenserne inden for IT og sikkerhed. De mange integrerede funktionaliteter giver et centralt styringsværktøj for IT-infrastrukturen, som TripleNine har benyttet sig af siden de først startede med Astaro.

Virksomheden understreger især overskueligheden som en væsentlig faktor i deres valg af Astaro:

”Det overskuelige brugerinterface samt rapporteringsdelen giver virksomheden et værktøj, som hjælper os med vores behov mht. internet forbrug, VPN forbindelser og webscanning,” udtaler Stefan Due, IT-chef i TripleNine.

En anden vigtig funktion for IT-afdelingen i TripleNine er fleksibiliteten i Astaros portefølje, som gør det muligt at tilpasse produkterne til hver enkelt kundes behov uden store omkostninger:

”Det gode ved Astaro er, at vi kan vælge moduler til og fra efter behov, og at vi ikke behøver at investere i nyt hardware, hver gang en ny service skal rekvireres,” siger Stefan Due.

TripleNine er glade for at de har valgt Astaro som sikkerhedsløsning. Funktionaliteten, fleksibiliteten og det overskuelige brugerinterface gør produkterne nemme at bruge og forme efter behov. Samtidig er Astaros løsninger omkostningseffektive og besparende, på grund af muligheden for at tilkøbe nye services uden at behøve ny hardware.

Kunde info:

  • TripleNine Fish Protein Amba (Skrives også som 999)
  • IT-Chef: Stefan Due
  • Virksomhed: ca. 140 ansatte, fremstilling og salg af fiskeme

 


Løsningen er leveret af Thy:Data som er Liga og Astaro Preferred Partner