Et inspirationsmøde for dig, som vil opnå forretningsmæssige fordele ved cyberindsatsen
Dubex, Liga og Siscon er gået sammen for at opdatere dig på den aktuelle cybertrussel i Danmark. Du får samtidig værdifuld viden om hvordan du kan skabe forretningsmæssige værdi, når der skal implementeres konkrete sikringstiltag i din organisation. Det handler både om teknik, mennesker og processer, og deltager du i inspirationsmødet, får du indsigter fra førende eksperter på området. Dagen rundes af med en debat hvor vi vender perspektiverne i panelet, og hvor du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
Inspirationsmødet er for dig, der arbejder med it-sikkerhed, og du har mulighed for at deltage enten i Aarhus, Middelfart og København. Deltagelse er gratis, men der er et antal begrænsede pladser hvert sted.

Cybertruslen i et ledelsesperspektiv
Jacob Herbst, Chief Technical Officer i Dubex A/S og medlem af det nationale Cybersikkerhedsråd
Trusselsbilledet er under konstant forandring. Udviklingen viser, at cybersikkerhedsudfordringerne med digitaliseringen kun bliver mere kompleks, og samtidig kan cyberangreb have stadigt større konsekvenser. Det stiller krav til dig som leder, når du løbende skal sikre de nødvendige tilpasninger, for at ramme det rigtige sikkerhedsniveau.
I dette indlæg bliver du opdateret på de mest aktuelle cybertrusler, som danske virksomheder og organisationer står overfor, og du får viden om hvordan du konkret kan omsætte trusselsbilledet til praktiske tiltag, der både omfatter teknik, proces og mennesker.

Identitet er det nye perimeter
Bjarke Alling, koncerndirektør i Liga ApS, formand for IT-branchens IT-sikkerhedsudvalg og formand for det nationale Cybersikkerhedsråd
Dine medarbejderes digitale identiteter er eksponeret mod mere end 40% af alle de cybertrusler, din organisation risikerer at møde. CEO-fraud, ransomware og phising, for blot at nævne nogle få. Angrebene bliver hyppigere og til stadighed mere sofistikerede, og nødvendigheden af at vide præcis hvem der gemmer sig bag et brugernavn eller en e-mailadresse, har aldrig været mere nødvendigt.
I dette indlæg får du konkret viden om hvordan du skaber en robust identitetsstyring og hvilke mitigerende faktorer, der kan igangsættes, for at imødekomme en af tidens absolut største it-sikkerhedsmæssige udfordringer – den digitale identitet.

Effektiv compliance for øget sikkerhed
Lars Bærentzen, CEO i Siscon APS
Som leder og virksomhed skal du forholde dig til risici samt en række nationale og internationale krav, regulativer og forordninger. Det kræver implementering af en række forskellige sikringstiltag. Overblikket over de implementerede sikringstiltag kan være svært at bevare, og i særdeleshed viden om hvorfor de enkelte tiltag er implementeret og hvad de konkret bidrager med, i det samlede sikkerhedsbillede.
Med den rette indstilling og værktøjer er det muligt at binde organisationens risici og sikringstiltag direkte op imod de enkelte compliancekrav og genbruge sikringstiltag på tværs af kravene. Med et blik for de organisatoriske rammer og systematikken som værktøjsunderstøttelsen bringer, bliver det enkelt for organisationen at skabe overblik over sikringstiltag, samt at balancere cyber-risikoen i forhold til kontrollerne.
København
Copenhagen Marriott Hotel
Kalvebod Brygge 5
1560 København V
Tirsdag den 15. marts
klokken 13:00 – 16:00
Pris: Gratis
Aarhus
Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus
Onsdag den 16. marts
klokken 13:00 – 16:00
Pris: Gratis
Middelfart
Comwell Middelfart
Karensminde 3
5500 Middelfart
Torsdag den 17. marts
klokken 9:00 – 12:00
Pris: Gratis
Program
Middelfart
9:00 – 9:05 Velkomst
9:05 – 9:30 Cybertruslen i et ledelsesperspektiv
9:30 – 9:55 Identitet er det nye perimeter
9:55 – 10:30 Pause
10:30 – 10:55 Effektiv compliance for øget sikkerhed
10:55 – 11:25 Paneldebat
11:25 – 11:30 Afrunding
Aarhus og København
13:00 – 13:05 Velkomst
13:05 – 13:30 Cybertruslen i et ledelsesperspektiv
13:30 – 13:55 Identitet er det nye perimeter
13:55 – 14:30 Pause
14:30 – 14:55 Effektiv compliance for øget sikkerhed
14:55 – 15:25 Paneldebat
15:25 – 15:30 Afrunding
Hvem kan deltage?
Mødet er for dig, der arbejder med it-sikkerhed eller som har behov for følge den aktuelle cybertrussel med et ledelses- og forretningsperspektiv.
Pris
Deltagelse er gratis.
Ved afbud senere end 24 timer før, eller udeblivelse, opkræves et no show fee på DKK 500,-.
Vi følger corona-udviklingen nøje, og skulle eventet blive flyttet, vil det naturligvis være muligt at afmelde sig uden beregning.
Tilmelding
Eventet blev arrangeret i samarbejde med Dubex og Siscon og har fundet sted. Tilmelding er derfor lukket.
Vil du vide meget mere om NSIS?
Udfyld formularen nedenfor, så sender vi dig mere end 20 siders værdifuld viden om NSIS.
