Jens Nielsen, CEO i Liga:
– London 2015 er ikke nået til Danmark i 2017. Vi har brug for flere leverandører der satser på netværksovervågning som en service.
I sommeren 2015 var jeg – helt som jeg plejer – til Infosecurity i London, som er det sted i Europa, hvor de mest interessante trends indenfor it-sikkerhed bliver fremvist. Det var skelsættende, fordi de klassiske sikkerhedsløsninger som firewalls og endpoint beskyttelse blev stærkt nedtonet til fordel for nye løsninger til overvågning af netværkstrafik så som f.eks. Niksun.
Det er påfaldende, at vi i Danmark 2 ½ år senere endnu ikke oplever den store interesse for investering i denne type netværkssikkerhed, hverken fra det offentlige eller det private.
Mangel på business case overskygger borgernes behov for datasikkerhed
Ressourcerne i det kommunale bliver f.eks. som hovedregel bevilget til punktløsninger i stedet – noget, der kan fremvise en businesscase til kommunens bevilgende magter.
Men hvad er businesscasen i at sætte en probe op i netværket, der monitorerer, om der er ubudne gæster eller folk der har snablen nede i den kommunale datastrøm om borgernes privatliv med mere?
Den businesscase er tilsyneladende svær at præstere – det bliver rask væk set som en ren omkostning at have styr på borgernes og kommunens data. Og der for bliver avanceret datasikkerhed i maskinrummet i praksis ikke prioriteret særlig højt, selv om teknologien er til stede.
Konsekvenserne ses i en hurtig googlesøgning på ‘datalæk kommune’. En perlerække af pinefulde historier om læk af borgernes følsomme data.
Stor efterspørgsel på ‘Malware as a Service’
Ser man på den anden side af bordet – på de kriminelle – er der ikke den samme langmodighed og tøven, når det gælder nye metoder. Her er der kæmpe interesse for f.eks. ‘Malware as a Service’ – billige, automatiserede angreb som truer bredt.
Behovet findes også hos de private virksomheder
Hvordan prioriteringen af avanceret datasikkerhed i maksinrummet ser ud i de private virksomheder kan vi kun gisne om – men ud fra mine erfaringer ser det cirka lige så dårligt ud med undtagelse af nogle enkelte prominente spillere.
Og det er ikke kun kommuner og store virksomheder, der har dette (uopfyldte) behov. Det har alle de danske små- og mellemstore virksomheder også – og de har i endnu mindre udstrækning teknisk kompetence og budget til selv at kunne håndtere at tage de mere avancerede netværksovervågningsløsninger i brug.
Netværksmonitorering as a service – husk det!
Her er en oplagt mulighed for it-branchen i at sparke døren ind til markedet og løse et akut behov for netværksmonitorering as a service. En triple win for samfundet, selskabet og serviceleverandørerne. De eneste, der taber på det, er de kriminelle, men dem har vi ikke ondt af.
Læs også: Derfor skal du sælge it-services og ikke kun produkter
Vil du vide mere om netværksmonitorering as a service?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os!
Jens Nielsen er CEO i Liga og kan kontaktes på jn@liga.com og telefonnr. +45 26 20 95 06.
[su_icon icon=”icon: linkedin-square” background=”#ffffff” color=”#5FC2D2″ size=”18″ shape_size=”0″ radius=”0″ text_size=”14″ url=”https://www.linkedin.com/in/jensn/”]Mød Jens på LinkedIn[/su_icon]Du vil måske også gerne læse:
IT-forhandler sparer 90% af tiden – og giver økonomisk sikkerhed
Derfor valgte Rastec netop denne backupløsning til de mindre kunder