Afholdt – Dansk IT: IT i praksis® konferencen 2014

Dansk IT i praksis tandhjul mand tegner på væg

It-ledere kan på IT i praksis® konferencen 2014 hente inspiration til, hvordan man binder it og forretningen bedre sammen. Konferencen tager sit afsæt i rapporten ‘IT i praksis®’, der udgives af Rambøll Management i samarbejde med DANSK IT.

It udgør en stadig mere vigtig del af virksomhedsstrategien, og det er væsentligt, at virksomheder kan håndtere udfordringer og udnytte deres fulde potentiale ved den rette brug af it. Derfor er en forretningsorienteret it strategi og fokus på eksekvering heraf et centralt konkurrenceparameter, som it-ledere skal have fokus på.

Det er CIO’ens opgave er at sikre, at it-organisationen har fokus på forretningen. Og det er CIO’ens ansvar, at alle forstår, at it-organisationen ikke kun leverer teknologi til forretningen, men også forbedrer forretningsleverancer og –muligheder, der har indflydelse på forretningens bundlinje.

IT i praksis® konferencens formål er at inspirere it-ledere til, hvordan man binder it og forretningen bedre sammen. Konferencens kompetente indlægsholdere vil dele ud af erfaringer og bidrage til at skabe dialog om, hvordan man optimerer sine it leverancer, så de skaber værdi og succes for resten af forretningen.

Målgruppe

Konferencen tager udgangspunkt i rapporten ”IT i praksis®”, som Rambøll udgiver hvert år i samarbejde med DANSK IT. Konferencen henvender sig til CIO’s, it-chefer og it-direktører samt andre, der er involveret i ledelsen og styringen af den forretningsmæssige anvendelse af it i den private sektor.

IT i praksis® rapporten
IT i praksis® 2014 rapporten udkommer kort tid før konferencen og vil blive udleveret til alle deltagere på konferencen.

Liga & SmartSignatur udstiller på konferencen

Læs mere og tilmelding