Europas digitale udfordring er identitetspolitisk

PRESSEMEDDELELSE

Begrebet identitetspolitik er næsten et fyord. Men i en digital europæiske sammenhæng er det faktisk svaret på flere af de udfordringer, vi står overfor. Ny international analyse retter fokus på problemerne, og giver anbefalinger til løsninger.

Den digitale transformation af Europa stagnerer. Både offentlige og private sektorer er udfordret på sikkerheden, hvilket øger både risikoniveauet og de administrative byrder. International analyse viser, at den grundlæggende årsag er at finde i manglende implementering af sikre og valide digitale identiteter.

Dansk førerposition

Vi er godt vant i Danmark. Selvom der stadig kan høstes store gevinster ved øget udrulning af de rette værktøjer og procedurer til optimering af vores digitale sikkerhed og beskyttelse, er vi – særligt i den offentlige sektor – adskillige bådlængder foran hovedparten af vores europæiske naboer.

For at rette fokus på problemet, italesætte hvilke udfordringer, det medfører, og få overblik over, hvilke tiltag, der kunne dæmme op for dem, bad Liga i sensommeren 2021 det internationale analyseinstitut KuppingerCole om at udarbejde en analyse inklusive anbefalinger. Resultatet var forstemmende. Primært fordi løsningen har været tilgængelig længe.

Group Managing Director i Liga Bjarke Alling udtaler:

”Ved at hyre KuppingerCole har vi ønsket at løfte problemet op i et internationalt perspektiv – i dette tilfælde med fokus på Europa med stor betydning for danske virksomheder med eksport og samarbejde på tværs af grænserne. Vi ved erfaringsmæssigt, at der er et enormt europæisk efterslæb i forhold til at adoptere det sikkerhedsparadigme, som blev etableret med EU-forordningen eIDAS fra 2014, der sætter en standard for, hvordan man bør benytte digitale identiteter, der er knyttet til det enkelte individ, og som vi i Danmark har udmøntet med NSIS og kender fra fx MitID. Men vi ville gerne have et eksternt, internationalt og neutralt analyseinstitut til at se på problemet og give deres perspektiv. Analysen bekræftede vores erfaringer”.

Det store efterslæb har ifølge analysen to alvorlige konsekvenser. Dels helt åbenlyst, at der er et forhøjet risikoniveau, men også at det blokerer for forløsningen af de potentialer, der ligger ved fuld digital transformation. Det sidste er noget, som kan få betydning også for dansk erhvervsliv med eksport og samarbejde på tværs af grænser.

KuppingerColes analyse fremhæver, at europæiske virksomheder ikke har omstillet sig til en digital virkelighed, der er hybrid, med adskillige forskellige digitale devices og langt svagere ydre organisatoriske grænser pga. af mere samarbejde og inklusion af mange forskellige stakeholders. En virkelighed, der fordrer et såkaldt zero trust-paradigme, hvor fx kombinationen af brugernavn og password som identifikation er bandlyst.

Download analysen her: A World With Validated Identities

Truslen, byrderne og fremtiden

”Jeg behøver næppe opremse de alvorlige følger, praksis med brugernavn og password som identifikation har og har haft. Også i Danmark. Enhver HR-ansvarlig er formentlig også bekendt med de administrative byrder, der ligger i manuel onboarding og vedligeholdelse af digitale medarbejder- og stakeholderidentiteter, som reelt er forudsætningen for, at vi overhovedet kan etablere de rette politikker for digitalt samarbejde og overholdelse af compliance. Det, som er det store paradoks og forstemmende ved analysens konklusioner og anbefalinger, er, at vi jo har haft eIDAS i adskillige år; der er veldefinerede anvisninger til implementering af valide og sikre digitale identiteter og samtidig et kæmpe marked med aktører, der stiller platforme og redskaber til rådighed for adgang til og automatiseret håndtering af de nødvendige data. Det er ikke noget, hverken offentlige eller private aktører selv skal til at opfinde. Det findes og har gjort det længe”, udtaler Bjarke Alling og slutter:

”Mit håb er, at vi med analysen fra KuppingerCole og de meget præcise anbefalinger, der ligger i det whitepaper, som er blevet udarbejdet på baggrund af den, kan bidrage med et redskab, som både offentlige og private sektorer i Europa kan benytte til at tage de nødvendige skridt. Dels til at den digitale, europæiske sikkerhed kommer på omgangshøjde med virkeligheden, og til at vores muligheder for samarbejder og udvikling kan blive forløst”.