I dag er de fleste organisatoriske problemer forbundet med IT. Enheder opretter forbindelse til dit netværk gennem kabel, Wi-Fi og VPN, hvilket gør det sværere at styre adgangen. Et stadig større antal virksomheder tillader Bring Your Own Device-politikker, hvilket betyder, at du ikke kun skal overvåge virksomhedens pc’er, men også bærbare, telefoner og tablets. Så er der desuden gæster og leverandører, som beder om adgang til netværket: Folk, du aldrig har hørt om, men som alligevel gerne vil have internetadgang, når de besøger din virksomhed. Og som om det ikke var nok, hyrer flere og flere virksomheder freelancere for at bevare fleksibiliteten, hvilket betyder, at der kommer en masse mennesker – og at en masse mennesker forsvinder.
Ud over tiltag såsom virksomhedens Wi-Fi, BYOD og midlertidige kontrakter giver digital transformation generelt også nye udfordringer. Tag fx ”internettet af ting” (IoT – Internet of Things). Noget så simpelt som trådløs udskrivning kræver, at en enhed er sluttet til dit firmanetværk, hvilket betyder, at du skal sikre den, men også afgøre, hvilke brugere skal have adgang til hvilke printere.
Alle disse nye kapaciteter har øget antallet af sikkerhedsbrud, da de i bund og grund fungerer som åbne invitationer til cyberkriminelle. Der er simpelthen for mange døre til dine virksomhedsservere til, at du kan sikre dem alle, og selv hvis du kunne, ville du ikke være i stand til at gøre alle dine medarbejdere opmærksomme på de mange sikkerhedsrisici.
Som du sikkert ved, er Network Access Control (NAC) en ideel metode til at afgøre, hvem kan få adgang til firmanetværket og til at bestemme, hvad de har lov til at gøre der.
NAC er ikke en ny disciplin inden for IT-sikkerhed, men historisk set har det været kompliceret at implementere og administrere – og det bør det ikke være. En god NAC-løsning kan nemlig både reducere risici og arbejdsbyrden på én og samme tid.
Uanset om du er IT-forhandler, og ønsker at sælge NAC som en del af dine sikkerhedsløsninger, eller om du til dagligt arbejder i en IT-afdeling, vil du få konkret og brugbar viden med dig hjem, når du deltager i vores tekniske seminar om Network Access Control.
Du kommer til at lære om forskellige typer af NAC (inline vs. port-baseret), om segmentering af netværk, om NAC for kablet-, trådløs- og VPN-adgang, om principperne i NAC (proaktiv vs. reaktiv, failing closed og failing open, MAC-adresser vs. certifikater osv.), og mere til.
Det koster ikke noget at deltage, men vær opmærksom på, at antallet af pladser er begrænsede.
8:30 – Registrering og morgenmad
9:00 – Velkomst og introduktion
9:15 – Hvad er Network Access Control?
11:00 – Kaffepause
11:15 – Løsninger og kundecases
12:45 – Afrunding og Q&A
13:00 – Frokost og networking
Seminaret foregår i komfortable rammer på AC Hotel Bella Sky torsdag den 7. november fra klokken 8:30 til 13:00. Og du kommer ikke til at mangle noget. Der serveres nemlig både en let morgenmad, kaffe i løbet af dagen og sandwiches til frokost.
Hans-Peter Ponten er product manager hos Soliton, en førende IT-sikkerheds virksomhed i Japan og en upcoming spiller i Europa. Han har over 30 års erfaring i IT-sikkerheds branchen og rådgiver mange forskellige typer virksomheder om deres sikkerhedsstrategi, lige fra banker til myndigheder, politiet og den Katolske Kirke.
Hans-Peter har gjort det til sit mål at give kontrollen tilbage til IT-medarbejderen: det mest værdifulde redskab til at beskytte virksomhedsnetværk. Han tror på, at det er den eneste måde moderne virksomheder kan stå ansigt til ansigt med de sikkerhedsmæssige udfordringer såsom BYOD-politikker, at arbejde hjemmefra eller på farten, og – selvfølgelig – skyen.
Hvis du spørger Hans-Peter, går kontrol ikke nødvendigvis hånd-i-hånd med de nyeste og dyreste værktøjer. Kontrol kommer til dem som bruger deres hoved, har ro på, og som træffer foranstaltninger, der matcher deres specifikke situation.
Deltagelse på seminaret koster 0,- kroner! Det koster kun din e-mail adresse til modtagelsen af vores nyhedsbrev. Det kan du til enhver tid afmelde. Udfyld formularen nedenfor, så er du tilmeldt eventet i København og vi sender vi dig snarest en bekræftelse. Der er også mulighed for at deltage i Aarhus.