Forhandlere skal klædes på af Ligas ny seniorprofil

Kaare Mortensen, Senior Advisor hos Liga

Nye trusler, øgede krav til sikkerhed, øget kompleksitet, fyld selv på her – kravene til dagens it-forhandleres kompetencer er mange. I fremtiden kan forhandlerne få endnu bedre sparring til at opfylde de mange krav, for Liga opruster på den tekniske og forretningsmæssige side. Oprustningen hedder Kaare Mortensen og kommer fra Micro Focus.

“Vi har samarbejdet med Kaare i mere end tyve år, han kender alle vores produkter ud og ind,” siger Jens Nielsen, administrerende direktør i Liga Aps.

Ansættelsen af Kaare Mortensen betyder for forhandlerne, at de får en erfaren profil med et dybt kendskab til it-infrastruktur og sikkerhed, som de kan trække på til løsningsdesign og til Proof of Concept – og til generelt at sparre med på projekter.

Kaare Mortensen selv siger:

“Jeg har arbejdet med it, siden jeg begyndte at lave noget. Jeg har været ansat hos producenter, hos konsulenter, været selvstændig konsulent og været leder af en intern it-afdeling. Men det er første gang, jeg er ansat hos en distributør i min 34-årige karriere i it-branchen. Jeg er mere tekniker end sælger – så jeg har altid beskæftiget mig med rådgivning, installation og det at udvælge de rigtige produkter. Det betyder at jeg kan hjælpe med rådgivning om valg af løsning, og jeg kan hjælpe med at uddanne forhandlernes egne folk eller selv levere kompetencen.”

Salgsstøtte og sparring om løsningsdesign

Kaare Mortensen er tiltrådt den 1. november og kommer til at fungere som en ekstra ressource med en stærk teknisk baggrund – dels kan man sparre med ham om løsningsdesign, dels kan han inviteres med og dels kan forhandlere bruge ham som salgsstøtte inden for Ligas produktportefølje og de serviceområder, man som forhandler har tilknyttet. 

Gem Kaare Mortensens kontaktinfo, du får brug for den

Næste gang du som forhandler får brug for teknisk sparring, så kontakt derfor Kaare Mortensen.

Kontakt Senior Advisor Kaare Mortensen.

Kaare Mortensen

Senior Konsulent hos Liga ApS

E-mail: km@liga.com

Telefon: 5385 9506

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kaare-mortensen-757657b/

Kort om Kaare
  • Kaare Mortensen har en lang baggrund i it-branchen bl.a. som Senior Engineer hos Micro Focus.
  • Han har stærke tekniske kompetencer.
  • Han har tidligere arbejdet med kunder i hele Europa.
  • I Liga skal han styrke forhandlernes markedsposition og også hjælpe til med Ligas strategisk funderede ekspansion i Sverige og Finland.
  • Han kommer til dagligt til at sidde i København, og vil sammen med Daniel Osser dække de øvrige nordiske lande med sekundært udgangspunkt i kontoret i Stockholm.