Liga søger ny medarbejder

Har du lyst til at arbejde med B2B salg af IT løsninger via forhandlere i hele Norden? Så er du måske vores kommende kollega.  Liga har siden 1997 solgt løsninger inden for sikkerhed, infrastruktur og digital identitet gennem et stort netværk af dygtige forhandlere. Vi har kontorer i København og Stockholm.

Vi forventer at du har kendskab til IT-sikkerhed og netværk, og at du færdes hjemmevant i et internationalt miljø. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, men du har lyst til at arbejde i en organisation hvor vi selv tager ansvar. Du læser og skriver fejlfrit dansk, ligesom du behersker engelsk på højt niveau. Vi har kunder i hele Norden, så svensk og norsk skræmmer dig ikke.

Dit arbejde vil komme til at spænde fra kunderådgivning om valg af løsninger og licensmodeller til egentlig udarbejdelse af tilbud, opfølgning og afslutning af sager i Dynamics NAV. Vi er en lille organisation, så vi har alle sammen mange kasketter i løbet af en arbejdsuge, og vi trives med det.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsplads. Du vil blive tilknyttet vores kontor i København.

Send din ansøgning inden 15. April 2019 til Jens Nielsen jn@liga.com og fortæl hvorfor du skal være vores nye kollega. Du er også velkommen til at kontakte Jens Nielsen på tlf. +45 26 20 95 06, hvis du har spørgsmål. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Liga opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.