Portal hjælper virksomheder til en sikker, digital hverdag

Sikker Digital Portal på PC.

SikkerDigital.dk kan private, myndigheder og virksomheder få hjælp til at styrke it-sikkerheden. Portalen yder råd og vejledning om cybersikkerhedstrusler suppleret med konkrete værktøjer, sikkerhedstests og anbefalinger.

”Danske virksomheder vil helt sikkert blive ramt af flere og mere sofistikerede cyberangreb i fremtiden, så der er i den grad brug for en fortsat cyberinformationsindsats overfor både virksomheder, borgere og myndigheder,” siger Bjarke Alling, formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga ApS.

Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag den nye portal, der er blevet til som et led i den nationale cybersikkerhedsstrategi.

 

Et nyttigt værktøj i dialogen med kunderne

Virksomheder kan anvende SikkerDigital.dk til at teste it-sikkerhedsniveauet og få konkrete anbefalinger til forbedringer. Anbefalingerne dækker ikke blot it-services, men også områder som ledelse, digitale vaner og persondatabeskyttelse.

For dig som forhandler kan det give anledning til en dialog med din kunde omkring data, it-processer, backup, rapportering og sikkerhedsforanstaltninger. Ikke alene kan det være med til at styrke relationen mellem dig og din kunde, det giver også mulighed for at gennemgå kundens samlede portefølje af produkter og services.

Læs også: Derfor skal du sælge it-services og ikke kun produkter

 

Sælg din kompetence og ekspertise

I stedet for at sælge endnu et it-sikkerhedsprodukt som kunden selv skal håndtere og have kompetence og ekspertise inden for, kan du sælge en pakkeløsning, hvor du stiller din kompetence og ekspertise til rådighed, med løbende rapportering med status, risici, anbefalinger og lignende.

På den måde oplever kunden hele tiden, hvordan de får noget for pengene.

Besøg SikkerDigital.dk >


Læs også: Sparer 90 procent af tiden – og giver økonomisk sikkerhed

Læs også: Angrebet af ransomware – sådan kom de videre