Gå-hjem-møde: Drop blækket – brug computeren – 3. marts 2016

Digital signatur kontra underskrivning med fyldepen
  Den juridiske bindende digital underskrift  

Digital Signatur: I takt med at digitalisering i private og offentlige virksomheder har taget fart de sidste 10-15 år står den klassiske kuglepens-underskrift tilbage som en af de sidste hjørnestene fra den analoge verden. Der findes et digitalt alternativ – en personlig digital signatur.

Gå-hjem-møde i samarbejde med Dansk IT – torsdag den 3. marts 2016 kl. 16.00 – 18.00

Vi anvender alle dagligt NemID men de færreste tænker over at den samme tekniske metodik også kan anvendes i faglige og forretningsmæssige sammenhænge

For hvert eneste dokument som printes, underskrives, scannes og til sidst sendes eller arkiveres kan der let spares 10 minutter i arbejdstid per dokument. Med en digital signatur tager samme opgave 1-2 minutter. Hertil kommer også en række tekniske fordele såsom sporbarhed, kopibeskyttelse og ikke mindst nagelfasthed – altså at den som underskriver rent faktisk er den som vedkommende giver sig ud for. Ikke noget med en scannet underskrift sat på et PDF dokument som et andet gummistempel.

Læs også: Region MidtJylland: Intet bøvl med NemID

Mange har desværre fortsat den oplevelse, at en digital signatur ikke er nær så juridisk bindende, at den er besværlige og kun noget for det offentlige. Med dette gå-hjem-møde vil vi gerne dykke ned i juraen bagved, dele tips og erfaring med hvordan det praktiske håndteres i dagligdagen og endelig lade andre virksomheder fortælle hvordan de allerede har taget det digitale spring og har afskaffet blækket.

Læs også: SmartSignatur fjerner det bøvlede ved medarbejdersignatur

Kom forbi til dette Dansk IT på vej hjem møde og hør mere om digitale signaturer.

Programmet ser sådan ud:

  • Velkomst ved Dansk-IT
  • Indlæg af Charlotte Jacoby, konstitueret kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen omkring juraen for anvendelsen af digitale signaturer.
  • Indlæg af Liga/Samara med hvordan digitale signaturer i praksis udstedes og administreres. Det er centralt for disse projekter at brugeren oplever det nemt og simpelt både at få opsat sin bruger konto med en signatur, men også at anvende den i det daglige.
  • Indlæg af Signicat med konkrete eksempler på hvordan andre allerede gør og både hvilke gevinster og forretningsfordele kunderne oplever ved at få omlagt papirprocesser.


Tilmelding og mere information hos Dansk IT